Patrick Nordstrøms dødbringende passion

Det er altid interessant at møde eller høre om mennesker med en passion. Hvad enten det er deres job eller en fritidsbeskæftigelse eller de to ting smelter sammen og bliver en altoverskyggende besættelse.

Man tør vist godt kalde Patrick Nordstrøm (1870-1929) for besat. Han var besat af glasurer. Stentøj og glasurer.

Han var født i Väsby ved Höganäs i Sverige og havde arbejdet ved verdensudstillingen i Paris, inden han flyttede til København i år 1900. Med fra Paris havde han en række spændende –og hemmelige- glasuropskrifter. Sådan en samling opskrifter kunne godt skaffe én ansættelse på Den Kongelige Porcelænsfabrik og der arbejdede Patrick Nordstrøm en række år som leder af deres værksted for stentøj, inden han åbnede eget værksted i sit private hjem i Islev i det nordlige Rødovre.

Hans glasurer er i dag beundrede af rigtig mange stentøjssamlere, men de færreste er klar over, at de også blev hans endeligt. Glasuren slog ham bogstaveligt talt ihjel.

En helt almindelig arbejdsdag havde Patrick Nordstrøm brændt en hel ovnfuld stentøj. Som ofte tidligere, når ovnen havde været tændt i mange, mange timer og var fyldt med keramik med uvis skæbne, kunne han ikke dy sig og vente til ovnen var kølet helt ned. Besættelsen af glasurerne fik ham til at åbne ovnen og gå ind i den bagende varme for at se, hvordan glasurerne havde artet sig. Desværre var værkstedet ikke opvarmet, så den voldsomme kulde, der mødte ham, da han kom ud igen, gav ham lungebetændelse og den døde han af.

Hans gravsten står på Rødovre Kirkegaard.

Patrick Nordstrøms død er en lektie man kan lære af. Man skal passe på med brændende passioner. De kan blive dødbringende besættelser.

Viggo Sten Møller: Dansk Kunstindustri. Bind II, s. 89-90.

About these ads
Dette indlæg blev udgivet i Keramik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s