Nedslag i juleskeernes historie

Juleskeer er et stort samlerobjekt. De findes i flere versioner, sølv eller forgyldte, oftest med emaljedekorationer, fra forskellige fabrikker, så det er nærmest en hel videnskab at blive klog på de danske juleskeer. Men det er vel også det, der gør dem spændende.

At fortælle hele juleskeens historie vil være alt for omfattende. Men enkelte nedslag er også en god begyndelse.

Anton Michelsen, der opfandt juleskeen herhjemme, nedsatte sig som guldsmed tilbage i 1841. Ved tronskiftet, hvor Christian 8. overtog tronen efter Frederik 6. lykkedes det Anton Michelsen at blive kongelig hofleverandør.

Den første juleske kom i 1910. Skønvirken var fremherskende i Danmark i starten af 1900tallet og det prægede selvsagt juleskeerne de første år. Herhjemme var skønvirken bedst repræsenteret ved navne som Thorvald Bindesbøll og Georg Jensen. Klassisk for skønvirken er juleskeerne i starten præget af snirklede, gennembrudte dekorationer, der fortæller en historie med inspiration fra den kristne jul.

Omkring 1930 sniger funktionalismen sig ind overalt. Det ligger i juleskeens natur, at den skal være pyntet og udsmykket, hvilket jo var i modstrid med ånden i funktionalismen. Alligevel påvirkes også juleskeerne af de nye strømninger.

Og sådan påvirkes juleskeerne i større eller mindre grad af tidens strømninger op gennem 1900tallet. Jo længere vi bevæger os opad i tid, jo mindre er skeernes dekoration formet af juletraditionen og det kristne budskab. Til gengæld dekorerer tidens store billedkunstnere skeerne. Den 75. juleske –fra 1984- kulminerer ved at være tegnet af Dronning Margrethe II.

Nedslag:

1917: ‘Helligtrekongerlyset’. Årets juleske var tegnet af Kay Bojesen. Den unge Kay Bojesen havde i 1917 kun været selvstændig sølvsmed i 4 år. Hans ske med motiv fra traditionen med at tænde tre lys Helligtrekongeraften var stærkt præget af skønvirken og meget atypisk for den senere Kay Bojesen-stil.

1930: ‘Jul i Havnen’. Keramikeren Arne Bang, som vi kender så godt for keramik fra eget værksted, er manden bag juleskeen fra 1930 med motiv fra Langelinie og Nyholms Hovedvagt fra midten af 1700tallet. Faktisk tegnede han flere sølvting for A. Michelsen gennem tiden.

1935: ‘Hyrden og Julestjernen’. En anden keramiker, Jais Nielsen, tegnede juleskeen fra 1935 i en stil, der var meget karakteristisk for Jais Nielsen. Man er slet ikke i tvivl om, at det er Jais Nielsens værk.

1953: ‘Juleengle’. Tegnet af arkitektparret Ebbe og Karen Clemmensen, der nok mest er kendt for møbeldesign i dag.

1968: ‘Moderhjerte’. Mere karakteristisk bliver det ikke end Henry Heerups smukke juleske.

1974: ‘Den blå fugl’. Det skulle da lige være billedkunstneren Carl-Henning Pedersens juleske fra 1974, der ikke har mange referencer til den kristne jul.

1980: ‘Masken’. Der er heller ingen referencer til julen i Egill Jacobsens juleske. Men Egill Jacobsen malede kun masker og hvorfor fravige det?

1984: ‘Kristusbarnet’. Dronningens ske viser igen et skifte ved at referere tilbage til den kristne juletradition. 1970erne er forbi og vi vil godt kendes ved traditionerne igen.

Se om der er juleskeer på auktion lige nu.

Læs mere om Michelsens juleskeer i: Erik Lassen: Juleskeen 1910-1984. A. Michelsen.

About these ads
Dette indlæg blev udgivet i Sølv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s