Verdens smukkeste hvilestol?

Der er mange oplagte kandidater til verdens smukkeste hvilestol eller lænestol. Arne Jacobsens Ægget, Mies van der Rohes Barcelona stol, Alvar Aaltos Paimio stol eller måske Charles Eames Lounge Chair? Vi har samlet bud på lidt mere sjældne kandidater til titlen, som fortjener at komme frem i lyset.

Mogens Voltelen 1908-95 var arkitekt og arbejdede bla. for Vilhelm Lauritzen og Poul Henningsen, hvor han også var medredaktør på Kritisk Revy, PHs tidsskrift. I dag er han nok mest kendt som bygningsarkitekt. Og kun kendt for et enkelt møbel, nemlig stolen her, der i folkemunde hedder Københavnerstolen. Den er formgivet i 1936 og fremstillet i få eksemplarer af snedkermester Niels Vodder.

Et nyere ikon på stolefronten er Mats Theselius‘ f. 1956 hvilestol af blankpoleret aluminium designet i 1990. Mats Theselius er indretningsarkitekt, men arbejdede også en kortere periode som professor ved Göteborgs Universitet. Han har ikke tegnet mange møbler, hvilket man virkeligt må undres over. Hans talent er fremragende. I fx England er 1990erne på vej til at blive ny retrotrend; det giver en opblomstring til møbler som fx Mats Theselius’.

Illum Wikkelsø 1919-1999 blev udlært snedker lige inden krigen. Og arbejdede som møbelarkitekt hele livet. Efter at have arbejdet for bla. Jacob Kjær (elev af Kaare Klint) og Hvidt & Mølgaard, åbnede Illum Wikkelsø egen tegnestue i 1954. Han er for alvor ved at opnå klassikerstatus, men han var jo også med til at gøre dansk design populært i udlandet i midten af 1900tallet. Den højryggede hvilestol er fremstillet hos Søren Willadsen og prisen på stolen på auktion har været støt stigende de senere år.

Marcel Breuer 1902-81 behøver ikke den store introduktion; han var en af de største af Bauhaus-arkitekterne. Han underviste bla. på Bauhaus-skolen i 1920erne, men blev, som så mange andre, tvunget væk fra Tyskland i 1930erne. Først flyttede han til London, siden slog han sig permanent ned i USA, hvor han foruden møbler tegnede nogle fantastiske bygninger. Marcel Breuer var den første i verden, der tegnede en stol i stålrør. Og det var så tidligt som i 1925. Lænestolen ‘B 35′ blev formgivet kun tre år senere – i 1928- og produceret af Thonet.

Børge Mogensen 1914-72 er måske mest for danskere? Hans stil er ganske særlig hyggelig og nordisk og robust. Et af hans mest elegante møbler er den helt lave hvilestol Jagtstolen, model 2229. Den er fremstillet hos Fredericia Furniture. Og måske allerbedst gør Jagtstolen sig i Børge Mogensens eget hjem, i havestuen med de rustikke, gule klinker på gulvet. Det er indbegrebet af dansk design i 1960erne. Han blev aldrig så populær som Arne Jacobsen, Finn Juhl og Poul Kjærholm. Det er i grunden synd, for hverken kvalitet eller design gik han på kompromis med.

Nanna 1923-2005 & Jørgen Ditzels 1921-61 hvilestol Oda er netop sat i produktion igen. Det plejer at hæve priserne på de originale eksemplarer som denne fra Kolds Savværk i Kerteminde. Stolen er tegnet tilbage i 1953, men er stadig meget moderne i sit udtryk. Nanna Ditzel var frem til for ganske få år siden Danmarks Grand Old Lady inden for moderne møbelarkitektur. En af de meget få kvindelige møbelarkitekter, der slog igennem både herhjemme og i udlandet i midten af 1900tallet.

Se flere stole.

About these ads
Dette indlæg blev udgivet i Møbler og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s